Sommerkoncerter
Det er en stor glæde, nu for sjette år i træk, at byde velkommen til sommerkoncerter i haven. Koncerterne er blevet en stor succes og er for mange allerede en fast tradition. Der sættes 120 billetter til salg pr. koncert, og erfaringen viser, at de hurtigt bliver udsolgt, så tøv ikke for længe, hvis du vil opleve smuk musik i smukke omgivelser.
Havelågen åbnes en time før koncertstart. Kom i god tid og nyd haven og en drink i baren. Medbring gerne tæpper og puder til stolene.
Ønsker du at modtage information om kommende arrangementer, anbefaler vi, at du tilmelder dig vores nyhedsbrev (nederst på siden). Nyhedsbrevets abonnenter får som de første adgang til billetsalget.
Sommerens program 2026
Lørdag den 4. juli kl. 20.00 – Bobo Moreno & Lars DK
Lørdag den 11. juli kl. 20.00 – Aura Dione
Søndag den 12. juli kl. 16.00 – Love stories (klassisk)
Tanja Zapolski, klaver & Philippe Benjamin Skow, violin
Lørdag den 8. august kl. 16.00 – Hollywood classics (klassisk)
Tanja Zapolski, klaver & Philippe Benjamin Skow, violin
Søndag den 9. august kl. 16.00 – Maria Montell
Søndag den 23. august kl. 17.00 – Bobo Moreno & Lars DK
Søndag den 6. september kl. 19.00 – Musical koncert
Flemming Enevold, Louise Fribo & Christian Berg
Bobo Moreno
Lørdag den 4. juli kl. 20.00
Glæd jer til nogle af de mest elskede pop- og soulnumre i den nyere pophistorie, krydret med nogle af Bobos egne numre. Akkompagneret af eminente Lars DK.
Læs mere om koncerten her...
Bobo Moreno har siden slutningen af 1980’erne sunget sig længere og længere ind i hjerterne på musikelskere i hele landet. Moreno er først og fremmest kendt som en sanger med stort S – og som en af Danmarks bedste. Det, der har gjort Bobo verdensberømt i Danmark, er ganske enkelt hans evne til at begejstre ethvert publikum med sin alsidige stemme. Han slog for alvor sit navn fast som en del af duoen Peaches & Bobo i starten af 90’erne, der hittede med singlen A Place to Turn.
Gennem årene har han arbejdet med nogle af de største navne herhjemme – fra Sanne, Rugsted & Kreutzfeldt og D:A:D til Radioens Big Band og Birthe Kjær. Det er også blevet til mange tv-optrædener med medvirken i en bred vifte af musik- og underholdningsshows.
I år har han for første gang i sin musikkarriere udgivet et soloalbum med egne sange. Missing Pieces indeholder ni meget personlige numre, der bevæger sig inden for soul, R&B og pop.
Sammen med Lars DK synger Moreno sig igennem nogle af de mest elskede pop- og soulnumre i den nyere pophistorie, hvor kunstnere som Elton John, Bee Gees og Stevie Wonder tages under kærlig behandling – krydret med nogle af hans egne numre fra Missing Pieces.
Aura Dione
Lørdag den 11. juli kl. 20.00
Med sin unikke stemme, poetiske univers og nærværende scenetilstedeværelse formår Aura at skabe en helt særlig forbindelse til sit publikum.
Læs om koncerten her...
Aura Dione behøver næppe nærmere introduktion. Hun har gennem årene markeret sig som en af Danmarks mest særprægede popkunstnere med en række store hits og et personligt musikalsk udtryk, der bevæger sig mellem det drømmende, det rå og det dybt følsomme. Til denne koncert kan du se frem til både velkendte favoritter og udvalgte sange i mere nedtonede og akustiske fortolkninger, hvor teksterne og stemningen får lov at stå helt klart. Med sin unikke stemme, poetiske univers og nærværende scenetilstedeværelse formår hun at skabe en helt særlig forbindelse til sit publikum – og i de nære omgivelser bliver oplevelsen kun endnu stærkere.
Stemningen bliver varm, afslappet og sanselig, når haven danner rammen om en koncertoplevelse, der føles både eksklusiv og nærværende. Lad musikken tale sit eget sprog, og nyd en sommeraften i selskab med en kunstner, der formår at ramme lige i hjertet.
❤️ Love stories
Søndag den 12. juli kl. 16.00
Tanja Zapolski, klaver
Philippe Benjamin Skow, violin
En musikalsk rejse gennem kærlighedens mange facetter.
Læs om koncerten her...
Glæd dig til en rørende og stemningsfuld koncert, når den internationalt anerkendte ukrainsk-danske pianist Tanja Zapolski, kendt fra TV 2’s populære serie Piano og Den Klassiske Musikquiz på DR, møder den prisvindende violinist Philippe Benjamin Skow, som bl.a. har optrådt i den legendariske Pariseropera og for præsident Macron.
Sammen tager de publikum med på en musikalsk rejse gennem kærlighedens mange facetter – fra forelskelsens lethed til dyb længsel og lidenskab. Programmet byder på udødelige værker af bl.a. Elgar, Massenet og Rachmaninoff samt ikoniske filmtemaer, der har rørt millioner verden over.
Med deres intense samspil, stærke sceniske nærvær og virtuose overskud skaber de en koncertoplevelse, der taler direkte til hjertet og efterlader et varigt indtryk.
Varighed: ca. 90 minutter inkl. en kort pause.
🎬 Hollywood classics
Lørdag den 8. august kl. 16.00
Tanja Zapolski, klaver
Philippe Benjamin Skow, violin
Programmet byder på nogle af filmhistoriens mest elskede temaer.
Læs om koncerten her...
Oplev en koncert fyldt med genkendelse, følelser og storslået musik, når den internationalt anerkendte ukrainsk-danske pianist Tanja Zapolski, kendt fra TV 2’s populære serie Piano og Den Klassiske Musikquiz på DR, møder den prisvindende violinist Philippe Benjamin Skow, som bl.a. har optrådt i den legendariske Pariseropera og for præsident Macron.
Programmet byder på nogle af filmhistoriens mest elskede temaer af komponister som John Williams, Ennio Morricone og Hans Zimmer – musik, der spænder fra det intime og rørende til det episke og storslåede.
Med deres stærke kunstneriske udtryk og nærværende formidling bringer de filmmusikken til live i et klassisk koncertformat. Forvent en medrivende oplevelse, hvor musikken vækker minder, billeder og følelser – og bliver siddende længe efter sidste tone.
Varighed: ca. 90 minutter inkl. en kort pause.
Maria Montell
Søndag den 9. august kl. 16.00
Nyd en eftermiddag fyldt med en fortryllende blanding af folk-pop, funky bossa og jazz i selskab med Maria Montell og et hold af eminente musikere.
Læs mere om koncerten her...
Maria Montell er et etableret navn på den danske musikscene og har i over 30 år været en markant figur som solist og sangskriver. Med otte albums og hits som “Jeg er her for dig”, “Svært at være gudinde” ”Her er gude godt at være” og “Kys mig op til himlen”, formåede hun at fange hjerterne hos danskerne i 90’erne med P3’s mest spillede sange.
Maria er opvokset med jazz, som var en fast bestanddel af hendes barndom, det er derfor helt naturligt, at hun ikke kan lade være med at elske jazzen og de dejlige evergreens, der er skrevet gennem tiden. Kærligheden til jazzen skinner igennem hendes arbejde, og i de senere år har hun præsenteret sig som jazzsangerinde, blandt andet med Benjamin Koppels Jazz Galla.
Maria Montell har desuden en særlig forkærlighed indenfor Bossa Nova, som også giver sig til udtryk i hendes seneste album udgivelser. Herunder det anmelderroste ”Bossa for My Baby”, hvor hendes talent som bossasangerinde kommer til udtryk på formidabel vis.
Når Maria optræder live, skaber hun en fortryllende blanding af folk-pop, funky bossa og jazz. De sidste par år har hun og hendes band spillet over 100 koncerter, hvilket vidner om hendes blik for at nå ud til publikum på forskellige måder. Montells evige hit “Di Da Di” lever stadig i bedste velgående og bliver spillet i store dele af Europa og Sydamerika.
Hendes vifte af musikalske evner strækker sig også til at skrive sange for både danske og internationale kunstnere.
Ekstrakoncert!
Bobo Moreno
Søndag den 23. august kl. 17.00
Glæd dig til en dejlig eftermiddag, når Bobo endnu engang indtager scenen med stemningsfulde fortolkninger af kendte klassikere, krydret med hans egne meget personlige sange — smukt akkompagneret af den fantastiske Lars DK.
Læs mere om koncerten her...
Bobo Moreno har siden slutningen af 1980’erne sunget sig længere og længere ind i hjerterne på musikelskere i hele landet. Moreno er først og fremmest kendt som en sanger med stort S – og som en af Danmarks bedste. Det, der har gjort Bobo verdensberømt i Danmark, er ganske enkelt hans evne til at begejstre ethvert publikum med sin alsidige stemme. Han slog for alvor sit navn fast som en del af duoen Peaches & Bobo i starten af 90’erne, der hittede med singlen A Place to Turn.
Gennem årene har han arbejdet med nogle af de største navne herhjemme – fra Sanne, Rugsted & Kreutzfeldt og D:A:D til Radioens Big Band og Birthe Kjær. Det er også blevet til mange tv-optrædener med medvirken i en bred vifte af musik- og underholdningsshows.
I år har han for første gang i sin musikkarriere udgivet et soloalbum med egne sange. Missing Pieces indeholder ni meget personlige numre, der bevæger sig inden for soul, R&B og pop.
Sammen med Lars DK synger Moreno sig igennem nogle af de mest elskede pop- og soulnumre i den nyere pophistorie, hvor kunstnere som Elton John, Bee Gees og Stevie Wonder tages under kærlig behandling – krydret med nogle af hans egne numre fra Missing Pieces.
Musical koncert
Søndag den 6. september kl. 19.00
Musicalkoncert med uddrag af den skønne musik fra Phantom of the Opera og flere andre af Lloyd Webbers perler.
Læs mere om koncerten her...
Glæd jer til en aften i Phantomets navn – med afstikkere til andre af Andrew Lloyd Webbers perler – når Louise Fribo og Flemming Enevold tager jer med ned i Phantomets dyb.
Flemming Enevold er en af Danmarks mest markante skuespillere med en imponerende karriere på både teater, film og tv. Han er kendt for sit intense nærvær, sin stærke stemme og sin evne til at give liv til både klassiske og moderne roller. Med en sjælden kombination af autoritet og følsomhed formår han at fange sit publikum og skabe oplevelser, der bliver siddende længe efter, at tæppet er gået ned.
Louise Fribo har sideløbende med sin operakarriere haft en lang og imponerende musicalkarriere. Sidste år optrådte hun bl.a. som abbedissen i The Sound of Music på Det Ny Teater – en rolle, hun har høstet enestående anmeldelser for. CphCulture tildelte Louise Fribo prisen som Årets Sanger for hendes one-woman-show Tell Me on a Sunday på Det Ny Teater samt koncertrækken I Love Musicals, hvor hun optrådte med Flemming Enevold. I den forbindelse skrev de:
“Den danske musicalkonge Flemming Enevold fører an med den drevne entertainers sikkerhed. Men med årene er der kommet en sårbarhed i talentet, som gør, at Enevold når dybere ned i sine musicalpræstationer end nogen anden dansk musicalsanger. Bedst er han dog, når han sammen med Louise Fribo giver den definitive version af Phantom of the Opera. Louise Fribo får heldigvis også lov til at give titelnummeret fra efterfølgeren Love Never Dies og bekræfter, hvorfor hendes version har indskrevet sig i dansk musicalhistorie.”
Louise Fribo og Flemming Enevold akkompagneres af Christian Berg på klaver, som også træder til i rollen som Raoul – en rolle, han spillede 170 gange (sammen med Louise som Christine) i Lloyd Webbers efterfølger til Phantom of the Opera, Love Never Dies, på Det Ny Teater. Forestillingen vandt en Reumert.